NHL: TO POINT og flot kamp af Ehlers

Foto: Jan Korsgaard

Winnipeg-træner Paul Maurice har fundet en fremragende kæde efter tilgangen af Paul Statsny lige op til trade deadline.

Statsny er sat sammen med Patrik Laine og Nikolaj Ehlers, og det fungerer. Ganske enkelt. Patrik Laine har ligeleds fundet en guldmine, for alt hvad finnen rører ved for øjeblikket, går ind.

Se bare på 1-0-målet i Winnipegs 3-2-sejr over New Jersey i nat, som Nikolaj Ehlers lagde op til med et stærkt rush ind i Devils-zonen.

Ehlers lagde på mål, og Patrik Laine fik på en eller anden måde bugseret pucken ind i nettet på returen.

Winnipeg ruller stærkt for øjeblikket, og Connor Hellebuycks målmandsspil er fremragende for øjeblikket. Hans sejr nummer 35 er franchise-rekord.

Nikolaj Ehlers viser også fremragende form før øjeblikket, og hans 3-1-mål var en opvisning i koordination og hurtig tænkning. Han lagde selv op til Dustin Byfuglien, der skød på mål, og på returen fik Ehlers lynhurtigt lagt pucken fra skøjte til stav og bragt den ind bag Cory Schneider.

3-1 til Winnipeg og game-winneren til Ehlers.

Det siger ikke helt tosset ud for Jets med henblik på det kommende slutspil. Nico Hischier reducerede til 2-3 for New Jersey, men tættere på kom hjemmeholdet ikke.