NHL: Tavares afgjorde vild kamp for Toronto i Montreal

Som playoff-billedet ser ud lige nu, kommer Toronto formentlig til at tørne ind i enten Boston eller Montreal i første runde af slutspillet. Uanset modstander, bliver det et kanonbrag. 

Rivaliseringen mellem både Toronto og Boston og Toronto og Montreal er giftig, hvilket blev bevist endnu engang i nat, da Montreal og Toronto leverede et opgør, der havde intensitet som en slutspilsmatch.

Det hele endte i overtid og med John Tavares som matchvinder for Toronto, der endte med at vinde 4-3.

Dermed vandt Frederik Andersen altså også duellen over Montreals Carey Price i buret.

Danskeren endte med en redningsprocent på 92.1, mens Price stod på 87.5.

Kampen bølgede frem og tilbage, og det hele endte med, at ingen ringere end den omstridte svensker William Nylander udlignede til 3-3 for Toronto i tredje periode foran et kogende Bell Centre i Montreal.

Her højdepunkterne fra kampen: