NHL: Tampa Bay slog Washington igen, 2-2 i serien

Mark MŸller Larsen - Frederikshavn Whitehawks - Nick Olesen - Frederikshavn Whitehawks - Mark Hurtubise - Frederikshavn Whitehawks

Det, der efter to første kampe lignede en kæmpe fordel til Washington Capitals og Lars Eller i Conference-finalen, er nu udlignet. Tampa Bay Lightning slog til igen i nat i hovedstaden og vandt 4-2 og dermed er stillingen i serien nu 2-2. Tampa Bay har dermed vundet hjemmebanefordelen tilbage. 

Andrei Vasilevskiy var den helt store spiller i kampen med 36 redninger for Tampa Bay, og den russiske målmand har for alvor taget revanche efter et par magre hjemmekampe i seriens begyndelse. 

Det var tæt hele vejen igennem i nat Dmitry Orlov gjorde det til 1-0 for Washington tidligt i kampen, men den stilling blev vendt allerede i første periode, hvor Brayden Point og Steve Stamkos scorede for Tampa Bay. I anden periode udlignede Evegeny Kuznetsov for Washington, så stillingen var 2-2 inden de sidste 20 minutter. 

Det blev Alex Killorn, der endte som matchvinder, da han scorede til 3-2 for Tampa Bay i tredje periodes 12. minut. Det var kort efter, at Lars Eller kom ud fra en udvisning. Tampa holdt presset, og Killorn leverede en fremragende detalje, da han tog pucken over i baghånden tæt under mål og satte pucken ind under Braden Holtby.

Anthony Cirelli scorede det sidste mål i tomt bur.

Lars Eller noterede sig dermed for -1 i plus/minus-statistikken og spillede små 18 minutter i kampen. Nicklas Bäckström var tilbage i Washingtons lineup, men det hjalp altså ikke, og nu skal Washington til Tampa natten mellem lørdag og søndag dansk tid. Capitals-spillerne kan trøste sig med, at serien altså kun har budt på udesejre hidtil.