NHL: Tampa Bay på sikker kurs mod næste runde

Tampa Bay Lightning ser ud til at være på sikker kurs mod næste runde i slutspillet om Stanley Cup.

En af de store favoritter til pokalen havde besvær i nat i New Jersey, men lykkedes med at knibe en 3-1-sejr hjem, der blev slået fast i kampens slutminut af Nikita Kucherov.

Russeren scorede i tomt mål. Kampen kulminerede ellers i første periode, hvor de øvrige tre mål blev sat ind.

I en tough første periode bragte Kyle Palmieri Devils foran 1-0, men J.T. Miller og Nikita Kucherov vendte billedet for gæsterne. Kucherov var sammen med målmand Andrey Vasilievsky bedste folk på isen for nattens gæster i New Jersey.

Tampa Bay drager nu hjem til Florida med en 3-1-føring og muligheden for at afgøre hjemme i næste kamp.

Alt andet end en lukning af serien vil være en overraskelse.