NHL: Sur nat for danskerholdene, Bødker-assist var ikke nok

Foto: Bridget Samuels

Lutter nederlag til de tre hold med “dansk islæt” var resultatet af nattens mange matcher i NHL. Derfor en hurtig omgang i dag, hvor det kunne konstateres, at Winnipeg Jets tabte hos Dallas Stars i en kamp, hvor Nikolaj Ehlers altså stadig sad ude på grund af skade – formentlig skulderrelateret. 

Det kan næsten ikke være anderledes efter det “underlige sammenstød” med Sidney Crosby for et par uger siden.

Stars førte 3-0 efter anden periode, anført af en stærkt spillende Blake Comeau. Winnipeg lancerede et comeback med scoringer af Brendan Lemieux og Blake Wheeler i tredje periode, men Tyler Seguin lukkede for Dallas. 

Det ændrer dog ikke på, at Winnipeg stadig fører Central Division.

Mikkel Bødker og Ottawa kæmper stadig en tough kamp i bunden af hele NHL.

Svenske Carl Gunnarsson blev matchvinder for St. Louis Blues i nattens match, som Blues vandt 3-2.

Bødker fik et kvarters spilletid og kunne dog personligt glæde sig over en assist på Nick Pauls 1-0-scoring tidligt i kampen. Danskeren erobrede på glimrende vis pucken bag mål og fik den dirigeret ind til Paul, der fik lempet den ind på glimrende vis.

Ottawa deler sidstepladsen i Eastern Conference med Frans Nielsens Detroit og New Jersey.

Oliver Bjorkstrand og Columbus fik en dårlig optakt til “All Star-breaket” for nederlaget for to dage siden i Montreal blev fulgt op af endnu et tab i nat. 

Bjorkstrand noterede blot 8:32 minutter, da Blue Jackets tabte 1-2 til Minnesota Wild, der havde Zach Parise som den store spiller. Wild var foran 2-0, da Artemi Panarin reducerede. Ikke nok for Columbus.

Her Mikkel Bødkers assist fra i nat og højdepunkterne fra de tre danskerkampe: