NHL: Stort comeback af Senators

Der var vigtige points på spil i nattens kampe i NHL, rigtig mange hold er fortsat med en reel chance om at kunne spille sig i playoffs, hvorfor alle points er vigtige til tabellen.

St. Louis Blues satte på hjemmebane en 2-0 føring over styr, da de endte med at tabe 3-2 til Ottawa Senators, som dermed leverede et stort comeback. Kampen afgørelse faldt først i overtiden, hvor Bobby Ryan afgjorde med en flot afdribling af Brian Elliott i Blues-målet.

Bobby Ryan var også manden med det udlignende mål i tredje periode, så en ægte match-helt!

600 til Iginla

Der blev også rundet en stor milepæl i nat, da Colorado Avalanches Jarome Iginla rundede flotte 600 scoringer i NHL, som den blot 19 spiller i historien. Målet faldt til 4-1 i midten af tredje periode i hjemmekampen mod Los Angeles Kings.

Kampen endte også med 4-1 til Avalanche, som dermed fik et par vigtige points til stillingen, som er lidt ved at knække over i western conferences wild card-race.

Detroit Red Wings tog en smal 1-0 sejr på udebane i Prudential Center i New Jersey. Devils måtte op til kampen konstatere at deres topscorer Mike Cammallari måtte sidde kampen over med en mindre skade.

I Red Wings-målet var Petr Mrazek perfekt og reddet alle 22 skud, der kom i mod ham i kampen.

Nattens resultater:

New Jersey Devils – Detroit Red Wings 0-1

St. Louis Blues – Ottawa Senators 2-3 (OT)

Colorado Avalanche – Los Angeles Kings 4-1

Edmonton Oilers – Carolina Hurricanes 1-0

Vancouver Canucks – Arizona Coyotes 2-3