NHL: Storsejr til Winnipeg, et Ehlers-point

Foto: Jan Korsgaard

Efter seks udekampe var Winnipeg Jets i nat dansk tid tilbage på hjemmebane, og det blev fejret med en vild første periode, hvor Chicago Blackhawks blev kørt fuldstændig over.

Jets scorede fem gange og førte 5-1 efter 20 minutter. Nikolaj Ehlers leverede en enkelt assist på Paul Statsnys 1-1-mål efter 3:43 minutter. Allerede efter 11 sekunder havde Brandon Saad bragt Chicago foran, men derefter kørte Winnipeg-ekspressen.

Joel Armia, Jack Roslovic, Bryan Little og Kyle Connor scorede for Jets, der efter føringen i første periode stille og roligt kørte de sidste to perioder hjem. 

Chicago reducerede i anden periode, inden Kyle Connor lukkede og slukkede kort før tid. 

Ehlers med 14:31 minutters spilletid for Jets, der ligger solidt på andenpladsen i Central Divsion efter suveræne Nashville. Og se lige det her fine mål, hvor Laine, Ehlers og Statsny nærmest kombinerer pucken ind over stregen. Klasse.