NHL: Stamkos færdig for sæsonen?

Foto: Bridget Samuels

Et chok har ramt NHL og i særdeleshed Tampa Bay Lightning, da det i nat kom frem at deres superstjerne og snart Free Agent, Steven Stamkos er ramt af en mulig blodprop i kravebens regionen.

Det forventes at situationen omkring skaden/sygdommen at kunne tage alt i mellem en til tre måneder, og kan i sidste ende reelt komme til at koste resten af sæsonen. Ikke den bedste optakt til slutspillet for Lightning, der netop har fået flere spillere tilbage fra skade.

Tampa Bay Lightning general manager Steve Yzerman, adressere medierne inden Lightnings kamp på hjemmebane i mod New Jersey Devils lørdag aften: “Vi havde læger til at kigge på ham lokalt i fredags, og han vil fortsætte med at være på medicin, indtil han kan gennemgå en procedure mandag, for at finde ud af de nærmere omstændigheder omkring den mulige blodprop”.

Yzerman fortalte yderligere, at han havde overvejet at lave nogle ændringer i truppen på baggrund Stamkos’ skade og det kan muligvis åbne døren for problembarnet Jonathan Drouin, som har leveret solidt i AHL, efter han blev enige med Lightning om at spille igen.

Sejrede uden Stamkos

Tampa Bay Lightning sejrede i nat over New Jersey Devils, uden Stamkos, da de vandt med 3-1. En kamp hvor Devils bed godt fra sig i de to første perioder og hvor begge holds målmænd stod fremragende.

Stillingen var 1-1 inden tredje periode, men her trak Lightnings fra og scorede til 2-1 midtvejs i perioden, på det tidspunkt havde Devils-keeper Cory Schneider stået på hovedet de første 10 minutter, da hjemmeholdet førte skudstatistikken med hele 15-0.

Det hele endte med en scoring i tomt net af tilbagevendte Nikita Kucherov, som scorede sit 30. sæsonmål og sikrede resultatet 3-1.