NHL: SKØN ASSIST AF BØDKER, Ottawa slog St. Louis

Foto: Bridget Samuels

Det er yderst sjældent, at Ottawa Senators vinder for øjeblikket, og i byen har tilskuerne allerede rettet blikket mod den kommende sæson og første step i en større genopbygning af holdet.

Derfor er enhver sejr modtaget med stor glæde for øjeblikket, således også i nat, hvor Ottawa tog sig forbi St. Louis Blues og snuppede en ganske overraskende 2-0-sejr. Det var med dansk medvirken i en af nøglesituationerne.

Mikkel Bødker leverede nemlig en blændende assist på 1-0-scoringen, der blev sat ind af Chris Wolanin midt i kampen.

Bødker splittede fuldstændig St. Louis-forsvaret ad med en suveræn tværpasning, som Wolanin blot skulle konvertere ved at hamre pucken i det tomme bur. Det var kulminationen på danskerens indsats, der kastede lige over otte minutters spilletid af sig. 

Chris Tierney scorede det andet mål i slutfasen, og selv om Ottawa er matematisk elimineret fra Stanley Cup-slutspillet, så var der stor glæde over sejren i nat.