NHL: Skal Bødker videre?

Foto: Bridget Samuels

Mikkel Bødker skrev i sommers en ny et-årig kontrakt med Arizona Coyotes, kort inden parterne stod til at skulle mødes i voldgiftsretten. Bødker forlangte en længere kontrakt på angiveligt 4-5 års varighed og en løn i omegnen af 5 mio$ om året, dette var Coyotes ikke parat til og derfor så det længe ud til at Bødkers værdi skulle fastsættes i en sag i voldgiftsretten.

Parterne fandt dog en løsning, en kort løsning godt nok, men med 3,75 mio$ i betaling for en enkelt sæson, var nok for Bødker, der til gengæld er UFA(Unrestricted Free Agent) til sommer, og derfor kan forhandler med hvem han ønsker uden Coyotes tilladelse.

Bødkers stærke indledning på sæsonen, sammenholdt med det store ansvar han tager på et forholdsvist ungt hold, begynder flere nordamerikanske medier nu at spekulere i, hvad der skal ske med Bødker i løbet af denne sæson.

Hvis Bødker holder formen resten af sæsonen, vil han formentlig kunne kræve ca. 5,5 mio$ om året i sin næste kontrakt, som formentlig vil komme til at løbe i 4-6 år. Men er Arizona Coyotes klar til at investere de penge i Bødker, nu hvor man også har store talenter, som Anthony Duclair og Max Domi på vej inden for et par år?

Hvis ikke Bødker ikke ønsker at blive i Arizona eller de simpelthen ikke kan blive enige om en kontrakt, så er eneste mulighed for Coyotes at forsøge at skyde Bødker af ved trade deadline i februar.

Det burde ikke blive noget problem, at finde en klub som ønsker at overtage Bødker, men nok mere om nogen ønsker at betale den pris, som Coyotes mener han er værd.

Det hele er lige nu et åbent spørgsmål om Bødkers fremtid, men “the great dane” har bragt sig selv i en god forhandlings position, med en stærk sæson, indtil videre.