NHL: Sejr til Washington, 18 minutter til Eller

Foto: Dinur

Washington Capitals var den eneste danskerklub i kamp i NHL i nat, hvor det blev til en “pligtsejr” over et af sæsonens ringere mandskaber, nemlig Los Angeles Kings. 

Capitals fik i den grad russisk salat på kontoen, eftersom både Evgeny Kuznetsov og Alexander Ovechkin var i storform i nat. Kuznetsov leverede fire point (2+2), mens Ovechkin snuppede et mål og to assister i den målrige kamp, som Capitals vandt 6-4.

Svenske Oscar Fantenberg bragte Kings på 3-2 i begyndelsen af anden periode, men derefter scorede Washington tre gange og så sig ikke siden tilbage. 

Lars Eller i sædvanlig “mode” med masser af spilletid i tredjekæden, hvor han fik 18 minutter og lidt til på isen. 

Danskeren kom i modsætning til det seneste opgør ikke på pointprotokollen, men var solid som han plejer at være. Her højdepunkterne fra matchen: