NHL: Se Andersens VILDE REDNING, Toronto vandt 4-2

Hjemme i Toronto frygtede de, at slutspillet reelt var forbi, da Maple Leafs havde fået to lussinger af Boston Bruins i de to første kampe. 1-5 og 2-7, og en rystet Frederik Andersen, der blev pillet ud af buret efter 12 minutter af kamp to.

Toronto tog revanche, Andersen tog revanche i nat, hvor det man taler om, er Frederik Andersens vanvittige redning på David Pastrnaks skud med to minutter igen af kampen.

Brandvarme David Pastrnak havde åbent mål fra kanten, skød kvalificeret, men Frederik Andersen fik flyttet sig og slået pucken væk i luften, inden den røg over stregen.

På den måde fik danskeren meldt sig fuldstændig ind i serien igen. 

Han reddede 40 skud, leverede en redningsprocent på 95,2 og blev kåret til kampens bedste mand.

Der var naturligvis også andre faktorer, da Toronto kom tilbage i serien. Veteranen Patrick Marleau viste sit værd med to scoringer, mens Auston Matthews scorede “the go ahead-goal” for Maple Leafs. Det var godt et kvarter inde i anden periode, hvor stillingen var 2-2, og alt var højspændt i Air Canada Center.

Fire minutter før tid scorede Patrick Marleau kampens afgørende mål og sendte tilskuerne i ekstase. Det var en ny kæde med Marleau, Tomas Plekanec og Mitch Marner, der fik lukket ned for Bostons topkæde med Marchand, Pastrnak og Patrice Bergeron. 

Det skal også retfærdigvis siges, at Frederik Andersen sagtens kunne have gjort noget ved Bostons to scoringer, men lad os i denne omgang – inden recaps er kommet online – vi sætter dem på, når de gør – nøjes med Andersens vilde redning, som du kan se herunder. Boston fører 2-1 i serien.