NHL: Scorer svensker årets mål?

Foto: Dinur

Vegas Golden Knights sikrede sig lørdag divisionstitlen i Pacific Division i holdets første sæson i NHL, og målet, der blev afgørende, var ganske spektakulært.

Midt i tredje periode scorede svenske William Karlsson sit 42. mål i sæsonen for Golden Knights, og han blev dermed den sidste målscorer i hjemmekampen med San Jose Sharks. Las Vegas-holdet vandt opgøret med 3-2.

William “Wild Bill” Karlsson har været en af de store sensationer i denne sæson, hvor han med sine 42 scoringer er den tredjemest scorende spiller i ligaen. Svenskeren er tre mål efter Alexander Ovechkin i kampen om at blive den spiller, der får pucken i nettet flest gange.

“Wild Bills” sejrsmål mod San Jose kan dog meget vel være den flotteste scoring, der er lavet i NHL i sæsonen. Svenskeren slap afsted i en undertalskontra og var alene med San Joses målmand Martin Jones, som blev udmanøvreret med en formidabel finte. En af de detaljer, der sjældent lykkes.

– Are you kidding me?, spurgte den ene af kampens kommentatorer retorisk, og efterfølgende er svenskerens scoring mange steder blevet beskrevet en kandidat til årets mål i NHL.