NHL: San Jose fik et enkelt point mod St. Louis

Nederlag, men ingen sportslig katastrofeaften for San Jose Sharks i nattens kamp mod St. Louis Blues. 

Slutspilsjagende Blues, der slås med Colorado, Los Angeles og Anaheim i kampen om de sidste slutspilspladser i Western Conference, tog det ekstra point via en sejr på 3-2 hjemme og et overtidsmål af Vladimir Tarasenko, der scorede sit mål nummer 31.

Heldigvis for Sharks ligger San Jose-klubben lunt i svinget med seks-syv point mere end holdene lige omkring stregen, så et enkelt point var helt ok i nat.

For en enkelt gangs skyld var der ingen danskerpoint til Bødker/Hansen, men -1 til begge i plus/minus-ratingen. 

Mikkel Bødker spillede lidt over et kvarter, mens Jannik Hansen havde fem minutter færre i bogen. 

Evander Kane og Joe Pavelski satte kasserne for Sharks.