NHL: San Jose bliver All Star-vært

NHL’s største danskerklub bliver vært for næste års All Star-weekend. Det løftede NHL lørdag sløret for.

Det er første gang siden 1997, at All Star-eventen skal afholdes i San Jose, når SAP Center næste år er vært for de udvalgte NHL-profiler, som skal vise deres individuelle evner i den altid underholdende Skills Competition og dagen derpå spiller mod hinanden i hovedeventen, All Star-kampen.

– Vi glæder os til at bringe All Star-festlighederne tilbage til San Jose for første gang siden 1997, sagde NHL-kommissær Gary Bettman på lørdagens pressemøde.

NHL’s All Star-weekend finder næste år sted 26. og 27. februar.