NHL: Sådan mødes holdene i slutspillet, se hvem danskerne møder

Foto: Dinur

Vi undgik i sidste øjeblik et danskeropgør i NHL-slutspillets første runde, hvor Washington og Columbus var minutter fra at komme til at støde sammen. Nu møder Washington i stedet formstærke Carolina, mens Oliver Bjorkstrand og Columbus skal på den sværest mulige opgave overhovedet med en serie mod Tampa Bay.

Også i Eastern Conference skal Toronto og Frederik Andersen møde Boston Bruins – en match, der har ligget fast længe. Boston får hjemmebane og har 3-1 i indbyrdes opgør. 

Winnipeg Jets tog med sejren over Arizona andenpladsen i Central Division og dermed hjemmebanen mod St. Louis Blues, der har spillet en mirakuløs anden halvdel af sæsonen. Det bliver ikke nemt for Ehlers og co. 

Og som sædvanlig er der et hav af fantastiske dramaer på vej i NHL-slutspillet, der ser således ud: 

Eastern Conference: 
Tampa Bay Lightning-Columbus Blue Jackets
Washington Capitals-Carolina Hurricanes
NY Islanders-Pittsburgh Penguins
Boston Bruins-Toronto Maple Leafs

Western Conference:
Calgary Flames-Colorado Avalanche
San Jose Sharks-Vegas Golden Knights
Nashville Predators-Dallas Stars
Winnipeg Jets-St. Louis Blues