NHL: Rygterne om Bødker-trade tager til

Foto: Bridget Samuels

Det er blot fire timer siden, at rygterne om et Mikkel Bødker-trade tog til med fornyet kraft. Det er den altid velunderettede analytiker på TSN, den store canadiske sportskanal, Darren Dreger, der med et tweet sætter yderligere spekulationer om Bødker i gang.

Det betyder altså, at Arizona nu har taget et tilbud om kontraktforlængelse til Bødker af bordet, hvilket betyder, at sandsynligheden for et trade er øget kraftigt. Der er trade deadline 29. februar.

Mikkel Bødker, der i sin tid var et førsterunde-draftpick, spiller i øjeblikket på en etårs-kontrakt i Arizona, som giver ham 3,75 millioner dollars. Og den kontrakt udløber altså til sommer – og Bødker er måske allerede forinden at finde i en ny klub.