NHL: Red Wings vandt nøgleopgør

Detroit Red Wings vandt nattens nøgle opgør i NHL over Philadelphia Flyers, og er nu rykket et pænt stykke tættere på playoffs 2016.

Og netop som påpeget i optakten, blev det afgørende målmandsduellen, som Red Wings Jimmy Howard vant, men Steve Mason gjorde så absolut sit, med flere klasseredninger undervejs i kampen, i sær på de mange brakaways Red Wings fik.

Derudover lykkedes det til fulde Detroit at lukke Flyers kaptajn Giroux og superrookien Gostisbehere ned, faktisk så godt at deres kæde var inde på samtlige Red Wings mål og flere gange i kampen gav lige netop Gostisbehere flere farlige pucke op.

Første gang det lykkedes at sætte sig på Gostisbehere, sendte han presset en puck ind foran eget net, som Red Wings Darren Helm ramte og pucken røg i en bue over Mason i kassen, der intet kunne stille op.

I anden periode var det igen Detroit med initiativet og Flyers med huller bagude. Hele fire gange lykkedes det Red Wings at komme afsted i et breakaway i denne periode, og tre af gangene var det mod netop Girouxs kæde. Den ene af mulighederne blev udnyttet af lynhurtige Andreas Athanasiou, der køligt afdriblede Mason, der sprællede forgæves.

I kampens tredje periode, var det især de sidste fem minutter Flyers endelig fik lagt et tungt pres på Red Wings, men her viste Jimmy Howard for alvor at han er tilbage på niveau, og havde flere store redning, hvor Flyers med lidt held havde scoret.

I den anden ende, blev keeperen pillet ud og erstattet med en ekstra markspiller, det endte dog i stedet med en Red Wings scoring mere og sørme om Jimmy Howard med en redning fik assist på denne scoring, da Kyle Quincy sendte pucken via banden ned i det tomme mål.

Giroux og Gostisbehere begge -3 for kampen. Jimmy Howard med shutout og en assist for first star i kampen.

Med sejren er Detroit nu tæt på at have kvalificeret sig for 25. gang i træk til NHL Playoffs.

Skærmbillede 2016-04-07 kl. 07.00.44