NHL: Rangers fyrer cheftræneren

Alain Vigneault er fortid på trænerbænken i New York Rangers efter en skuffende sæson.

Traditionsklubben valgte at fyre deres head coach i timerne efter, at klubben havde misset NHL-slutspillet for første gang siden 2010. Dermed skal Rangers i gang med at søge efter en ny mand til at stå i spidsen for holdet, efter at Alain Vigneault har været cheftræner i de seneste fem sæsoner.

Højdepunktet i 56-årige Vigneaults tid som head coach var, da han i sin første sæson tog holdet til Stanley Cup-finalen i 2014. Her tabte Rangers til Los Angeles Kings med 4-1 i kampe.

Alain Vigneault sagde efter lørdagens 5-0-nederlag til Philadelphia Flyers i sæsonens sidste kamp for Rangers-mandskabet, at han regnede med at stå på trænerbænken igen i næste sæson. General manager Jeff Gorton var dog af en anden holdning, og derfor er canadieren altså fortid i New York.

New York Rangers skal nu i gang med at søge efter en ny head coach, mens Alain Vigneault formentlig vil være i spil til andre trænerjobs i NHL, der kan blive ledige i løbet af de kommende uger.