NHL: Pittsburgh bragede videre med 8-5

Fem mål er for det meste nok til at vinde en Stanley Cup-match, men sådan var det ikke i aftes i Philadelphia, hvor hjemmeholdet forsøgte at matche de forsvarende mestre fra Pittsburgh i den femte kamp i serien i “Slaget om Pennsylvania”. 

Flyers holdt med til 4-4 efter 40 minutter, men i tredje periode trak Pittsburgh fra efter to vilde og hæsblæsende perioder. Den tredje blev ikke mindre hæsblæsende, men her kunne Flyers ikke følge med. 

Jake Guentzel scorede hattrick for Pittsburgh, der endte med at vinde hele 8-5, og angriberen havde en fremragende nat med ikke mindre end fire mål og en assist. 

Sean Coutourier hos Philadelphia spillede efter sigende med et korsbånd, der var revet over, men leverede nærmest en episk indsats og var med i samtlige Flyers fem mål. 

Til sidst kunne hjemmeholdet dog ikke dæmme op for Pittsburghs vilde offensiv, der tilsyneladende er klar til at banke igennem, når det er nødvendigt. 

Det bliver vinderen af serien mellem Washington og Columbus, der møder sidste sæsons Stanley Cup-mester.