NHL: Penguins-profil ude i månedsvis med brækket ben

Pittsburgh Penguins må undvære backen Justin Schultz i omkring fire måneder, efter at han er blevet opereret for et benbrud.

28-årige Schultz kom galt afsted i lørdagens kamp mod Montreal Canadiens, hvor faldt uheldigt efter at være blevet tacklet af Tomas Plekanec. Den canadiske back pådrog sig et brud i venstre ben, og han har været nødt til at gå igennem en operation, oplyser Pittsburgh Penguins.

Ifølge klubben venter der den stærke back en pause på omkring fire måneder.

Justin Schultz har været med til at vinde to Stanley Cup-titler med Penguins, siden han kom til klubben fra Edmonton Oilers i 2016. Schultz har i de seneste to sæsoner været Pittsburghs bedste spiller i plus/minus-regnskabet.

I denne sæson står Justin Schultz noteret for fire assister i fire kampe.