NHL: Penguins er ikke længere til salg

Der er godt nyt til ishockeyfansene i Pittsburgh, samt Penguins-fans verdenen over. Til salg skiltet er blevet fjernet hos de forsvarende Stanley Cup mestre Pittsburgh Penguins. Det bekræfter klubpræsident og CEO David Morehouse, da han i torsdags for første gang offentligt fortalte Pittsburg-radiostationen KDKA-AM om de tidligere salgsforsøg.

– Vi har set på en masse forskellige ting. En af dem inkluderede et direkte salg af klubben, men det ser vi ikke længere på, siger David Morehouse.

Klubbens medejere, Mario Lemieux og Ron Burkle, hyrede tilbage i juni 2015 Morgan Stanley for at se, om et salg af klubben var muligt.

Det er stadig uvist, om der ikke kom nogle konkrete bud på de nuværende mestre, om eventuelt givende bud simpelthen var for lave, eller om Lemieux og Burkle blot ombestemte sig.

– Vi er glade for at have Ron Burkle og Mario som ejere. Jeg kunne ikke ønske mig en bedre ejerskabs besætning til at køre vores hold og vinde et mesterskab med, siger Morehouse.

Penguins-organisationen har ifølge avisen Post-Gazette efterfølgende afvist at kommentere yderligere på sagen.