NHL: Panthers vandt kampen om Florida

Der var i nat lokalopgør, da Tampa bay Lightning gæstede Florida Panthers i opgøret om solstaten. Lightning kom ind til opgøret med syv kampe på stribe med fuld gevinst, og har de sidste år været det bedste hold i Florida, men i år mener Panthers det alvorligt og det gjorde de også i nat, da de vandt kampen med 5-2.

Sejren kom i hus primært via en fremragende anden periode, hvor Panthers scorede hele fire ubesvarede mål, det var trods alt for meget for Lightning, som i tredje periode kun formåede at score to gange og i forsøget på at satse endnu mere fremad banen med keeperen ude, scorede Panthers og så et mål i tomt net.

De unge spillere for Panthers har i år virkelig grebet taktstokken og vist vejen, men de får også fin hjælp af et par veteraner i skikkelse af Roberto Luongo, som i målet bare bliver ved med at levere mirakler, i nat tog han 38 skud og måtte kun lade to passere. 43 årige Jaromir Jagr tilføjede en assist og var dermed også med til at bidrage til sejren. Jagr førte inden dagens kamp den interne topscorerliste, men blev i nattens kamp overhalet af Jonathan Huberdeau.

Ingen Andersen, men sejr

Der var ingen Frederik Andersen der igen måtte se John Gibson indtage målet for Anaheim Ducks i deres udekamp mod Detroit Red Wings. Ducks kæmper fortsat en hård kamp for at komme over slutspilsstregen, men de tog et vigtigt skridt med nattens sejr ude over Red Wings, som blev slået 4-3. Det bringer Ducks op på 49 points og dermed er de kun to points fra stregen og ottendepladsen.

Anaheim fik to mål fra både Corey Perry og Ryan Kesler, som dermed fik boostet deres selvtillid, begge spillere er at regne for to af dem, som skal bære holdet, når der er brug for det, men det har bare ikke været til at se i år.

I Dallas havde Stars besøg af Colorado Avalanche. Gæsterne snuppede begge points efter en kamp, hvor hjemmeholdet nærmest belejrede gæsternes forsvarszone igennem hele kampen. Russiske Semyon Varlamov storspillede med hele 42 redninger.

Den anden vej, var udeholdet anderledes skarpe, de skulle kun bruge 15 skud til at score deres tre mål, hvor to af dem faldt i undertal. Første mål, var en yderst stærk solopræstation af Carl Söderberg.

Nattens resultater:

Pittsbrugh Penguins – Vancouver Canucks 5-4

San Jose Sharks – Minnesota Wild 4-3

New York Islanders – Philadelphia Flyers AFLYST

Boston Bruins – Columbus Blue Jackets 3-2 (EFS)

Toronto Maple Leafs – Montreal Canadiens 2-3 (EFS)

Detroit Red Wings – Anaheim Ducks 3-4

Florida Panthers – Tampa Bay Lightning 5-2

Winnipeg Jets – New Jersey Devils 1-3

Dallas Stars – Colorado Avalanche 1-3

Arizona Coyotes – Los Angeles Kings 3-2

Edmonton Oilers – Nashville Predators 1-4

Du kan se højdepunkter fra kampen i mellem Panthers og Lightning her: