NHL: Ottawa og Bødker slog Buffalo 4-0

Foto: Jan Korsgaard

Der er rumlen i kulisserne i Ottawa, hvor holdejer Eugene Melnyk ikke er byens mest populære mand i folkehavet, efter at han solgte ud af klubbens stjerner op til NHL’s transferdeadline. De seneste år har Melnyk ikke fået ros for sin måde at føre Senators-organisationen på, og han blev buhet ud af publikum i nat dansk tid, da han blev interviewet i en af pauserne.

Ottawa har i denne sæson været et af de ringeste hold i NHL, men fik i nat et lille positivt pep, eftersom det blev til en 4-0-sejr hjemme over Buffalo Sabres.

Senators havde Mikkel Bødker med på holdet som sædvanlig, og danskeren spillede 12:42 minutter for hjemmeholdet, der fik åbningsmål fra Anthony Duclair, inden Brian Gibbons, Rudolfs Balcers og Magnus Paajarvi satte de tre resterende mål.

Skulle man peppe Mikkel Bødker sæsonafslutning op, så ligger han faktisk glimrende til på den interne danske topscorerliste i NHL, hvor vi har et vældigt tæt race.

Faktisk historisk tæt, for både Ehlers, Nielsen og Eller står på 35 point, mens Mikkel Bødker er lige i hælene med 33 point. Formstærke Oliver Bjorkstrand er med 28 point nok lige langt nok fra at kunne gribe ind i afgørelsen.