NHL: Nielsen og Detroit slog Crosby og co.

Foto: Jan Korsgaard

Den havde man ikke set komme. Et Detroit-hold på nedtur besejrede i nat dansk tid Pittsburgh Penguins’ forsvarende Stanley Cup-vindere med stensikre 5-2 – og skabte begejstring hjemme i Detroit, hvor Sidney Crosby ellers bragte gæsterne på 1-0 i første periode. Niklas Kronwall udlignede inden første pause med sit NHL-point nummer 400.

I anden periode fik Detroit vendt kampen. Blandt andet på et glimrende mål i powerplay af Frans Nielsen, der fik chancen i venstre side, hvor han “bare” skulle hamre til en glimrende tværpasning. Den forvandlede Nielsen uden problemer og fik dermed scoret sit mål nummer 16 for sæsonen.

Luke Glendening slog til kort efter, og derefter så Red Wings sig aldrig tilbage. Mål af Darren Helm og Luke Glendening fuldendte triumfen.

Frans Nielsen satte fire skud på mål og fik 15:53 minutters istid. Herlig aften for danskeren og godt humør frem mod den VM-deltagelse, der forhåbentlig kommer i stand, når Detroit har spillet færdig i grundspillet.