NHL: Nedtur for Andersen i slaget om Ontario

Foto: Jan Korsgaard

The Battle of Ontario – Slaget om Ontario – er altid en af sæsonens ventede kampe i NHL og ikke mindst i Canada, hvor kampene mellem Ottawa og Toronto hører til de helt store.

Efter en enkelt kamps pause var Frederik Andersen tilbage i Toronto-målet, og han måtte se sig besejret af Senators, der vandt kampen med 6-3.

Andersen har nok mange sejre i denne sæson, men også en god del mål imod i mange kampe, og den tendens fortsatte altså i nat, hvor Senators scorede fem gange på danskeren, der stod tilbage med en redningsprocent på 85,3.

Kampen blev først afgjort i den absolutte slutfase, hvor Derick Brassard og Mark Stone sørgede for, at Ottawa gik fra 4-3 til 6-3.

Frederik Andersen fik ikke verdens bedste kritik i Toronto Sun, og har endnu ikke vundet en kamp i fire forsøg mod rivalerne, mens Maple Leafs-spillerne ifølge avisen var blevet for overmodige efter sejren over Detroit for nylig og viste “sloppy play”.

Tilbage på sporet hedder den for Toronto, inden tre hjemmekampe mod LA Kings, Phildelphia og Carolina.