NHL: Nederlag til Bødker og Ehlers

Foto: Bridget Samuels

Mikkel Bødker og Arizona Coyotes måtte igen i nat forlade isen i NHL som tabere, denne gang på udebane til Tampa Bay Lightning, som sejrede 2-1 i ordinær tid. Coyotes mærker realiteterne efter at have overpræsteret i den første halvdel af sæsonen og med nederlaget i nat ligger de på Western Conferences 10. plads med seks points op til Colorado Avalanche på den sidste slutspilsgivende placering.

Selve kampen var en underholdene affærre, trods de få mål. Begge hold afsluttede flittigt, og begge de to keepere, var flere gange ude og lave flotte redninger. Første mål kom midtvejs i første periode, da Steven Stamkos slog en løs puck ind, som lå frit lige bag Coyotes-keeper Louis Domingue der ellers troede han havde den.

I anden periodes døende sekunder, udbyggede Lightning deres føring til 2-0, da Coyotes kaptajn Shane Doan tabte pucken på offensiv blå linje i powerplay, og Cedric Paquette, kunne løbe afsted i et breakaway. Paquette blev dog stoppet uden at få afsluttet og derfor blev det til et straffeslag, som han flot eksekverede.

Coyotes med en hurtig reducering til 2-1 i starten af tredje periode, men til trods for et pres i slutningen af kampen og keeperen trukket, kom de ikke tættere på.

Mikkel Bødker havde et par gode rushes op igennem midten med pucken, men uden selv at få noget ud af det. Han spillede godt 15 minutter, men havde ingen afslutninger på mål og endte i 0 i +/- statistikken.

Også nederlag til Ehlers

Nikolaj Ehlers havde ligesom Mikkel Bødker en stille aften på kontoret og kunne ligeså se sit hold tabe, da Winnipeg Jets havde besøg af Dallas Stars, der sejrede med 5-3 i MTS Centre.

Det var dog først i tredje periode at Stars trak fra hjemmeholdet, igennem to mål på halvandet minut midtvejs i sidste periode. Colton Sceviour havde scoret til 3-2, satte Jamie Benn staven på en puck der sprang retur fra endebanden i et powerplay og så var Stars oppe med to mål. Jets satsede til sidst med med målmanden trukket, og det gav pote med to minutter igen, da Mark Scheifele fik arbejdet en puck i mål efter svenske Tobias Enstrøm havde forsøgt sig fra blå linje med et skud.

Afslutningsvis kunne Jamie Benn med sit 32. sæsonmål lukke i tomt net, da han opfangede en pasning fra en Jets spiller i egen zone.

Ehlers spillede igen omkring 20 minutter og får virkelig tillid fra træner teamet i øjeblikket. Desværre kunne han ikke konvertere det til noget konstruktivt i dag på kampprotekollen, da han ingen skud havde på mål og endte med 0 i +/- statistikken efter have været inde på et mål fremad og et mål bagude.