NHL: Nashville topseedet i vest efter sejr over Capitals

Så er det sikkert og vist, at Nashville Predators har vundet Western Conference i NHL. Og det betyder en del for Nashville, der nu har hjemmebaneret helt ind i conferencefinalen, skulle holdet nå så langt.

Predators har nemlig et fanatisk publikum, der i sidste sæsons slutspil hjalp holdet kraftigt på vej til Stanley Cup-finalen, og det er lige præcis der, Nashville sigter efter at komme hen i år igen.

Nashville har et bomstærkt hold og sikrede sig Western Conference-skalpen på den svære udebane i Washington, hvor Lars Eller og co. til sidst måtte bøje sig for et insisterende gæstehold. 

Roman Josi og Ryan Johansen sørgede for at Nashville vendte 2-3 til 4-3 for Predators i tredje periode.

Tilskuerne så Lars Eller spille 17:32 minutter og skyde et par gange på mål for Capitals uden held. 

Begge hold gør nu klar til slutspillet med store ambitioner om at gå dybt ind i kampen om Stanley Cup. Står det til drømmene hos begge hold, mødes de i finalen igen senere på sæsonen.