NHL: Nashville er klar til Ehlers og Winnipeg

Nashville Predators er giftige. Og lukkede og slukkede effektivt serien mod Colorado i nat med en 5-0-sejr i Denver mod et Avalanche-hold, der ellers har gjort god modstand i løbet af serien, senest med 2-1-sejren i Nashville for nylig.

I nat kunne Colorado dog ikke gøre noget ved et skarptskydende mandskab fra Nashville, der bragte sig på 2-0 i løbet af de første 10 minutter. Mathias Ekholm og Austin Watson scorede, og siden så Nashville sig ikke tilbage overhovedet.

Filip Forsberg og Nick Bonino i anden periode og Viktor Arvidsson i tredje periode stod for de sidste tre scoringer, og dermed er Nashville altså i den grad stærkt kørende frem mod den kommende runde, der set med danske øjne bliver yderst interessant. 

Nashville møder nemlig Winnipeg Jets og Nikolaj Ehlers i den kommende runde, og det bliver formentlig med danskeren på holdet. Ehlers er ifølge de seneste bulletiner nemlig gået i gang med at træne igen – dog med en af de såkaldte non contact-jerseys, der betyder, at han ikke må tackles hårdt under træningen.

Her højdepunkter fra Nashvilles goddag til anden runde af slutspillet: