NHL: McDavid Strålede, men Crosby vandt

(c) Dobberhockey.com

Der var set frem til det længe, et møde i mellem de to generations talenter Sidney Crosby og Connor McDavid. Det var første gang de to stjerne krydsede klinger og den duel kom den erfarne Crosby ud af som vinder, da hans hold Pittsburgh Penguins på hjemmebane vandt med 4-3 over Edmonton Oilers.

Crosby fik dog ikke lavet nogle points, men fyldte alligevel en del for hjemmeholdet, der har ikke har tabt i ordinær tid siden Crosby vendte tilbage til holdet.

Connor McDavid indledte opgøret med speederen i bund, og på trods af at en anden Conor(Sheary) scorede kampens første mål og bragte hjemmeholdet foran, så satte den unge canadier sit aftryk på kampens første 25 minutter. Han var ophavsmand til alle tre Oilers scoringer, der samtidig bragte gæsterne på 3-1 kort inde i anden periode.

To af målene McDavid var med i, var sågar i mod Crosbys kædem så trods alt en lille sejr til unge stjerne.

I sidste ende var det dog hjemmeholdets Conor Sheary der blev aftens helt store helt, da han først via et skud og siden hen med rigtig god hjælp fra en Oilers back fik pucken i mål til 4-3 med kun halvanden minut igen af kampen.

På trods af et massivt pres mod Penguins målet, lykkedes det ikke for gæsterne at få balance i opgøret og derfor måtte de sande sæsonens kun fjerde nederlag i ordinær tid, og de indtager fortsat en overraskende placering i den øverste del af Western Conference.

Du kan se højdepunkter fra opgøret nedenfor: