NHL: Matthews med NHL-rekord, Andersen slog Nielsen

Toronto og Detroit spillede to gange mod hinanden før sæsonen med en sejr til hvert mandskab som resultat. I nat var det alvor, og her var det favoritterne fra Toronto, der tog fra sig af retterne.

Igen var det med Auston Matthews i førersædet i Torontos 5-3-sejr. Matthews har arbejdet hårdt med sit ekstreme talent i løbet af sommeren og med sine to scoringer i nat dansk tid har han nu ramt hele ni mål i de første fem kampe. 

Han er blot den femte spiller i historien til at levere en sådan start, skriver de nordamerikanske medier. Kun Alex Ovechkin, Mario Lemieux, Mike Bossy og Patrick Marleau har tidligere leveret en sådan sæsonstart, så Matthews skriver sig ind blandt store navne. 

Netop Matthews – og Mitch Marner – fik vippet kampen til Torontos fordel i anden periode, hvor Maple Leafs gik fra 1-1 til 3-1. 

Detroit blev ved at hænge i indtil slut, og det var først 21 sekunder før tid, at favoritterne fik scoret 5-3-målet. 

For de to hold er det hidtil gået som eksperterne prædikede før sæsonen. Toronto står med fire sejre, mens Detroit endnu kun har sneget to uafgjorte hjem og ligner et bundhold. 

Frans Nielsen endte på -3 i plus/minus-statistikken for Detroit og spillede knap 17 minutter, mens Frederik Andersen stod til en redningsprocent på 89.7 og snuppede 26 redninger.