NHL: Lord Stanley’s Cup

Den har været givet ud siden 1893. Den er 89.54 cm høj og vejer 15.5 kg. Den har været på toppen af bjerge, i biografen og i en swimmingpool.

Skålen har været fyldt med popcorn, mælk, kartofler og børn. Det er trofæet, alle der har med ishockey at gøre drømmer om at vinde: The Stanley Cup.

Sandheden er dog, at der faktisk er tre Stanley Cups.

Der er den originale, en Presentation Cup og en Replica, der står udstillet i Hockey Hall of Fame. Lad os holde os til at omtale den som én. For den er speciel.

I mange andre sportsgrene bliver der lavet trofæer hvert år, som holdene vinder, men Stanley Cup er kun til låns. En del af charmen er netop, at der kun er én, for når der ikke er mere plads til indgraveringer, så fjerner man et af båndene på Cuppen og sætter et nyt på.

Det betyder selvfølgelig, at der er nogle navne der forsvinder fra Cuppen, men de findes stadig i journalerne. Det er heller ikke jordens undergang, da mange navne er stavet forkert eller simpelthen blevet slidt i en sådan grad, at det er ulæseligt.

Det her trofæ betyder altså alt for spillerne. Det er nærmest mytisk, selvom dets eksistens er klart bekræftet. Der er en respekt så stor for det trofæ, at det er lige før, det er hysteri.

Et eksempel er Trevor Linden, der spillede for Vancouver Canucks, der engang forlod lokalet, hvor Cuppen var, fordi han ikke havde vundet den.

Det var i 1997, NHL holdt sæsonens åbningskamp mellem Vancouver og Anaheim Ducks i Tokyo. Den canadiske og japanske ambassade lavede en lille event, hvor Cuppen stod til skue.

Trevor Linden var en del af det, men stod i hjørnet og ville ikke komme i nærheden af Cuppen. Til sidst gik Linden, fordi han ikke ville se på den mere.

Det vidner om en respekt, der som sagt er på grænsen til hysteri.

Men det er i virkeligheden det, der gør trofæet så specielt. Spillerne rører ikke ved den, hvis de ikke har vundet den. Jeg skal ikke sige om det er overtro eller respekt, men det er nok en blanding.

Hvis man skal sætte tingene i perspektiv, er det egentlig ikke så mærkeligt, for det er virkelig svært at vinde Stanley Cup. Først skal du være god nok til NHL, det forjættede land, alle spillere ønsker sig hen til, men kun et fåtal bliver udtaget.

Så skal du gennem 82 grundspilskampe og spille dig videre til play-offs. Her skal du vinde 16 kampe i alt og så kan du kalde dig Stanley Cup-mester, det er hårde odds.

Stanley Cuppen er så unik og så værdifuld for spillerne, at Slava Fetisov ville have et billede med den i Lenins mausoleum, altså nede i selve kisten. Det fik han dog ikke lov til, men det viser igen, hvad Cuppen betyder.

Det var så stort for de tre russere; Slava Fetisov, Slava Kozlov og Igor Larionov, at de havde bevist de kunne vinde i Nordamerika, men det er en anden historie.

Stanley Cup er unik. Du vinder den faktisk ikke, den er kun til låns, for den skal gives videre til de næste ”vindere”.

Indtil i år havde vi kun haft én dansker i en Stanley Cup finale, det var Jannik Hansen tilbage i 2011 for Vancouver, hvor de tabte en syvkamps-serie til Boston Bruins.

Siden har han ikke været tæt på, og det havde ingen danskere før i år, hvor Nikolaj Ehlers måtte give sig i conference-finalen, mens Lars Eller og Washington altså gik hele vejen. I dag er Stanley Cuppen i Rødovre.