Sidste nyt
  • [ 29. marts 2017 ] GALLERI: FINALE I DIVISION I – Hvidovre vs Rødovre 1 division+
  • [ 29. marts 2017 ] Division I: Stensikker Hvidovre-sejr i anden finale 1 division+
  • [ 29. marts 2017 ] Division I: LIVE FRA FINALEDRAMAET HER 1 division+
  • [ 29. marts 2017 ] SHL: Matias Lassen og Mora har Leksand helt på hælene Europa
  • [ 29. marts 2017 ] Hvidovre tog titlen i 2. division Øst Danmark
  • [ 29. marts 2017 ] Blak Olsen: Vi stod ikke ordentligt i midtzonen Gentofte Stars
  • [ 29. marts 2017 ] VIDEO: Højdepunkter fra gårsdagens semifinaler Metal Ligaen
  • [ 29. marts 2017 ] Spiltips med NORDICBET: Overtid i Göteborg i aften Europa
  • [ 29. marts 2017 ] Lucas Andersen bekræfter skifte til Jokerit Metal Ligaen
  • [ 29. marts 2017 ] GALLERI: Gentofte Stars vs Odense Bulldogs Galleri

NHL: Lavede stortalent en svinestreg mod backstjerne?

Der opstod tumult i søndagens NHL-kamp mellem Calgary Flames og Los Angeles Kings, da hjemmeholdets stortalent Matthew Tkachuk i slutningen af første periode måske bevidst plantede en albue i hovedet på gæsternes stjerneback Drew Doughty.

Om det var en bevidst svinestreg fra 19-årige Tkachuks side, ved nok kun den unge amerikaner selv, men det så umiddelbart ganske overlagt ud, at han ramte 27-årige Dougty klokkerent i ansigtet i forbindelse med en vending med pucken bag mål.

Kampens dommere straffede ikke Matthew Tkachuk for at støde albuen op i hovedet på Drew Doughty, men episoden førte til tumult mellem de to holds spillere. Efter kampen var Drew Doughty meget kontant i sin vurdering af situationen og i sit generelle indtryk af unge Tkachuk.

– Han er en ret beskidt spiller, den knægt. At være rookie og spille sådan er lidt overraskende. Jeg ved ikke præcis, hvad der skete, fordi jeg blev ramt i hovedet, men jeg tror, han ramte mig med albuen. Jeg kan ikke sige det med sikkerhed og vil ikke sige, om der skal ske mere, men hvad end det var, så gjorde det ret ondt, sagde Los Angeles Kings-stjernen efter opgøret til LA Kings Insider.

I en afstemning på Sportsnet, som har delt et videoklip af situationen, mener et stort flertal, at Matthew Tkachuk bør idømmes en karantæne for tacklingen.

Se klippet her og bedøm selv: