NHL: LARS ELLER-MÅL og solid Washington-sejr

Foto: Jan Korsgaard

Tampa Bay var af de fleste eksperter regnet som favorit til at vinde Conference-finalen i NHL mod Washington. Men i nat dansk tid viste Lars Ellers mandskab, at det bestemt ikke bliver en selvfølge for Florida-holdet at verfe mandskabet fra hovedstaden ud. 

Washington vandt nemlig med 4-2 i den første slutspilskamp i nat, og det var så overbevisende, at Tampa Bay ikke var i nærheden af sejren. 

Lars Eller spillede en overbevisende kamp, som han krydrede med at score til 4-0 i anden periode. Alexander Ovechkin skød i powerplay, og Lars Eller var på plads inde foran mål til at smide pucken i nettet.

Det var en overbevisende Alexander Ovechkin, der førte an i Washingtons sejr, men først scorede den relativt ukendte Michal Kempny gæsternes 1-0-mål. Kort før første pause satte Ovechkin 2-0-kassen og i anden periode brændte gæsterne hurtigt hjemmeholdet af. Jay Beagle og derefter Lars Eller sørgede for 4-0 efter 27 minutter og så var kampen ganske enkelt lukket ned.

Tampa Bay skiftede målmand og tog Andrei Vasilevsky ud efter anden periode og fik en smule håb med Louis Domingues på kassen og reduceringer af Steve Stamkos og Ondrej Polat. Men i sidste ende var Washington ganske enkelt for skarpe denne aften og fik en overbevisende start på serien – endda uden den skadede svenske stjerne Nicklas Bäckström.

20:35 minutter til Lars Eller, der skød på mål tre gange og altså scorede det her mål: