NHL: Kane røg i banden og på hospitalet

Foto: Clyde

Buffalo Sabres’ Evander Kane kom galt afsted i sæsonåbneren mod Montreal Canadiens. Den 25-årige forward røg hårdt ind i endebanden i slutningen af anden periode og måtte køres på hospitalet.

Kane kæmpede i slutningen af anden periode om pucken med Montreal-backen Alexei Emelin, og en tackling fra russeren sendte den canadiske forward ud af balance. Det resulterede i, at Evander Kane i høj fart kurrede ind i banden med venstre albue og skulder først.

Sabres-forwarden var efterfølgende i store smerter, og han måtte forlade kampen for at blive kørt til tjek på hospitalet. Det er endnu uvist, om Evander Kane er kommet alvorligt til skade.

Buffalo tabte kampen med 4-1.

Se Evander Kane komme galt afsted her: