NHL: Jarome Iginla sagde farvel

Foto: Bridget Samuels

Canadiske Jarome Iginla er en af de største profiler i NHL i de seneste tre årtier. Mandag lagde han officielt skøjterne på hylden.

Den 41-årige NHL-veteran meddelte sit farvel på en pressekonference, der var arrangeret af Iginlas tidligere klub Calgary Flames. Her reflektere “Iggy” over sin 20 år lange karriere, som har bragt mange mindeværdige oplevelser med sig.

Jarome Iginla nåede aldrig at vinde Stanley Cup-trofæet, men han vandt til gengæld OL-guld med Canada i både 2002 og 2010. I 1997 var han også med til at vinde VM. Iginla nåede i alt at spille 1.554 NHL-kampe, og han lavede 1.300 point i verdens bedste ishockeyliga.

Iginla vandt et hav af individuelle titler i NHL, hvor han blev ligatopscorer i 2001/02-sæsonen og to gange blev ligaens mest scorende spiller.

Se hele pressekonferencen her: