NHL: Jagr sænkede Ehlers og Jets

Foto: Bridget Samuels

Nikolaj Ehlers og hans hold Winnipeg Jets, var på besøg i solstaten Florida, hvor de gæstede Panthers, som i denne sæson har været en af de større positive overraskelser i NHL, blandt andet fordi aldrende Jaromir Jagr bliver ved med at levere stærke præstationer og han fik hovedrollen endnu en gang i nat, med to mål.

Jets kommer eller foran og førte efter første periode med 1-0 efter en godt powerplay mål, hvor Nikolaj Ehlers og Andrew Ladd begge stod inde foran mål, da store Dustin Byfuglien, sendt et skud afsted mod mål. I første omgang kunne det godt have lignet at det var Ehlers der fik styret pucken, men på de langsomme gentagelser, er det tydeligt at det var kaptajnen Ladd, der havde sidste stav på.

I en ellers lige kamp overtog Panthers teten i de sidste to perioder på måltavlen, med Jaromir Jagr som den store leder. Jagr udlignede fem minutter inde i anden periode, da han med en klassestyring, sendte pucken op i krogen, efter en stenhård pasning fra Dimitri Kulikov. Målet bragte Jagr op på siden af legendariske Brett Hull på målscoringslisten, med 741 mål i karrieren, så de begge indtog tredjepladsen.

Helt lige inden tredje periode, rykkede hjemmeholdet fra gæsterne, da først Rielly Smith i et powerplay, sendte Panthers foran, på et håndledsskud fra faceoff cirklen, og siden afgjorde Jaromir Jagr med seks minutter igen af kampen, da han med sin anden scoring rykkede forbi Brett Hull på scoringslisten og bragte sig alene på tredjepladsen med mål nummer 742.

Nikolaj Ehlers blev brug flittigt i kampen og slog sin egen personlige rekord med istid, da han kunne notere sig hele 21.36 og var den angriber med mest istid af alle Jets forwards. Desværre var han inde på begge mål Panthers scorede i fem mod fem hvilket betød -2 i +/- statistikken. Han kunne ligeledes notere sig to skud på mål.

Nederlag til Bødker

Mikkel Bødker og Arizona Coyotes mærker for alvor realiteterne  NHL, efter de den første halvdel af sæsonen havde overrasket alt og alle med deres spil og mange sejre, som havde bragt dem op på en slutspilsplads. Spillet er stadig fornuftigt, men fejlene er blevet flere og sejrene færre, efter de andre hold i NHL har luret Coyotes måde at spille på.

I nat havde Coyotes besøg varme St. Louis Blues, der kom til ørknen med fire sejre i streg og da kampen var slut, var de fire blevet forvandlet til fem sejre på stribe, da det lykkedes Blues at hente en sejr på 6-4. Det var i sær første periode der var med til at ligge fundamentet til sejren, da Blues scorede fire gang i træk efter Coyotes kaptajn Shane Doan havde bragt hjemmeholdet i front i første skift.

Coyotes arbejdes sig dog ind i kampen og med mål fra først Kevin Connauton i anden periode og siden Max Domi i starten af tredje, så var hjemmeholdet med igen. Men Patrick Berglund styrede Blues foran med to mål igen, og derfor betød det mindre at Max Domi scorede sit andet mål i kampen og reducerede føringen til 4-5 med 34 sekunder tilbage at spille i. Sidste mål blev dog sat ind af David Backes, der scorede i tomt mål med 0,3 sekunder tilbage på klokken og dermed sikrede resultatet 6-4 til gæsterne.

Bødker fik næsten 20 minutter på isen og præsterede to skud, men endte også med -2 i +/- statistikken.