NHL: Islanders skriver kontrakt med Team Europe-back

Foto: Bridget Samuels

Den tyske back Dennis Seidenberg, som i øjeblikket spiller World Cup of Hockey med Team Europe, har fået fremtiden på plads. Den 35-årige NHL-veteran har underskrevet en et-årig kontrakt med New York Islanders.

Dennis Seidenberg blev 30. juni købt ud af sin kontrakt med Boston Bruins, og han har siden været på klubjagt. Tilværelsen som klubløs er nu forbi for tyskeren, som er blevet enig med New York Islanders om et kontrakt for den kommende sæson. Islanders får Seidenberg til en løn på $1 million.

New York Islanders bliver Dennis Seidenbergs sjette klub i NHL, hvor han har spillet 758 kampe og vundet en Stanley Cup-titel med Boston Bruins.