NHL: Islanders er ved at smide slutspilsplads væk

New York Islanders har i det meste af sæsonen ligget lunt i svinget til at booke en billet til slutspillet, men efter en periode med dårlige resultater, er holdet ved at smide slutspilspladsen væk.

Frans Nielsen og Islanders led mandag det værst tænkelige nederlag. Ikke alene tabte holdet sin fjerde kamp i træk, men nederlaget kom også mod Philadelphia Flyers, som presser på for at komme ind i slutspilsvarmen. Flyers vandt mandagens kamp med 4-1 og hentede således sin niende sejr i 12 kampe.

Kampen i Barclays Center i Brooklyn var tæt, men der var skarpheden til forskel mellem holdene. Nick Cousins åbnede målscoringen for Flyers i begyndelsen af anden periode, men Kyle Okposo udlignede for hjemmeholdet halvandet minut senere. Med syv minutter tilbage af perioden bragte Brandon Manning gæsterne foran med sit første NHL-mål i karrieren. Et mål, som skulle vise sig at blive afgørende.

Islanders fik nemlig ikke kæmpet sig tilbage i tredje periode, hvor Sam Gagner ret hurtigt udbyggede Philadelphias føring, før Flyers’ største profil, Claude Giroux, til sidst lukkede i tomt mål.

Frans Nielsen spillede en fornuftig kamp for Islanders og var ikke på isen ved nogle af de fire Flyers-scoringer. Han var til gengæld inde, da Kyle Okposo satte pucken i nettet og kunne derfor notere sig for et plus i plus/minus-statistikken. Nielsen spillede 17:57 minutter og havde et skud og et hit.

Philadelphia har med sejren skrabet 82 point sammen i 71 kampe. Islanders har 85 point efter lige så mange kampe og har således kun tre point ned til slutspilsstregen. Detroit Red Wings ligger lige nu på den sidste wildcard-plads i Eastern Conference med 83 point efter 72 kampe, så umiddelbart ser de tre hold ud til at skulle fordele to slutspilspladser imellem sig.

Ifølge Sports Club Stats, som hele tiden beregner holdenes slutspilschancer, ligner Detroit lige nu taberen i spillet om billeterne i Eastern Conference. Philadelphia øgede med mandagens sejr sin slutspilschance til 61 procent, mens Detroit vurderes til at have 59,6 procents chance for at komme med. Islanders’ slutspilschance ligger trods nederlaget til Flyers stadig oppe på 93,7 procent.

Nattens resultater:
New York Rangers – Florida Panthers 4-2
New York Islanders – Philadelphia Flyers 1-4
Toronto Maple Leafs – Calgary Flames 5-2
Nashville Predators – Los Angeles Kings 5-2

Western Conference K V VO TO T M P
1. Dallas Stars 73 35 8 9 21 236:211 95
2. Los Angeles Kings  72 31 13 5 23 198:165 93
3. St.Louis Blues 73 30 12 9 22 194:185 93
4. Chicago Blackhawks 73 32 10 7 24 203:179 91
5. Anaheim Ducks 71 34 6 9 22 182:164 89
6. San Jose Sharks 72 33 8 6 25 214:185 88
7. Nashville Predators 73 33 4 13 23 202:187 87
8. Colorado Avalanche 73 32 6 4 31 198:204 80
9. Minnesota Wild 73 30 4 11 28 194:186 79
10. Arizona Coyotes 72 25 6 7 34 188:217 69
11. Calgary Flames 73 20 11 6 36 202:228 68
12. Vancouver Canucks 71 19 8 12 32 167:205 66
13. Edmonton Oilers 75 18 11 7 39 181:219 65
14. Winnipeg Jets 72 25 4 6 37 184:216 64
Eastern Conference K V VO TO T M P
1. Washington Capitals  71 41 10 5 15 227:168 107
2. New York Rangers 73 34 7 8 24 207:192 90
3. Florida Panthers 73 32 8 9 24 207:181 89
4. Pittsburgh Penguins 72 33 7 8 24 204:179 88
5. Tampa Bay Lightning 72 31 10 5 26 196:171 87
6. Boston Bruins 73 30 9 8 26 216:197 86
7. New York Islanders 71 30 8 9 24 197:181 85
8. Detroit Red Wings 72 25 11 11 25 184:190 83
9. Philadelphia Flyers 71 24 11 12 24 186:190 82
10. New Jersey Devils 73 24 11 7 31 166:189 77
11. Carolina Hurricanes 72 22 9 14 27 175:195 76
12. Ottawa Senators 73 22 12 8 31 211:223 76
13. Montreal Canadiens 73 25 8 6 34 192:209 72
14. Buffalo Sabres 73 24 5 10 34 173:198 68
15. Columbus Blue Jackets 72 23 6 8 35 188:223 66
16. Toronto Maple Leafs 72 19 7 11 35 174:209 63