NHL: ISKOLD BJORKSTRAND-KASSE i 5-0-sejr til Columbus

Foto: Dinur

Columbus havde ingen problemer med at besejre Vancouver Canucks i nat. 

Det var også påkrævet for Blue Jackets at besejre allerede eliminerede Canucks, for Columbus har mere eller mindre tabt Carolina i kampen i om wildcard-pladserne, så der blot er en enkelt ekstraplads at kæmpe om.

Den står mellem Montreal og Columbus, og med 5-0-sejren i nat røg Columbus op på at være to point efter Montreal – og det for en kamp færre.

Oliver Bjorkstrand viste igen sine målscorerkvaliteter, da han scorede 4-0-målet. 

På en pasning fra Boone Jenner satte Bjorkstrand iskoldt pucken op i trekanten uden chance for Thatcher Demko i Vancouver-buret. Det var danskerens 16. sæsonmål, og det er pårkrævet, at han og Columbus fortsætter på den vej i de kommende uger, hvis slutspilspladsen skal bjærges.

Alt andet vil være en kæmpe nedtur for organisationen, der satsede stenhårdt ved transferdeadline.