NHL: Hurricanes skaber furore med islandsk “HUH” efter sejrene

Som de fleste ved, er det nordamerikanske sportspublikum mageligheden selv, og der skal rigtig meget til, før det for alvor tænder til i hallerne. Slutspil eller lokalopgør er mere eller mindre første forudsætning, og det er sjældent, der bliver “jublet på europæisk”. Når grundspilskampene er færdige, skøjter spillerne gerne til omklædning efter en kort tak til publikum – og den rituelle kåring af kampens “Three Stars” foregår herefter.

Det har Carolina Hurricanes lavet om på for nylig. 

Hurricanes har taget den islandske “HUH”-jubel til sig og efterfulgt det rytmiske klap med forskellige scener – blandt andet “kajakken” – og det har vakt en vældig opsigt hos både fans og medier omkring NHL.

Skal det nu kopieres af andre hold, eller får Hurricanes jubelscenerne “for sig selv”? Old school-kommentatorerne er småsure, fansene elsker det.

Se scenen fra sejren over San Jose for nylig lige her: