NHL: Her er vinderne i nattens skills competition

Foto: Bridget Samuels

Alexander Ovechkin skød hårdest, og rookien Brock Boeser mest præcist, da NHL i nat afgjorde sæsonens skills competitions. 

Washington Capitals-stjernen skud på 101,3 miles i timen – eller godt 163 kilometer i timen var nok til at vinde konkurrencen for det hårdeste skud. 

Runner up i den konkurrence blev Nashvilles PK Subban, men Ovechkin var den eneste, der passerede de 100 miles i timen.

Vancouvers Brock Boeser har været en af de helt store sensationer i denne sæson, og han vandt konkurrencen om at skyde mest præcist.

En ny konkurrence blandt målmændene – flest redninger på stribe på friløbere – blev vundet af Marc-Andre Fleury fra Vegas Golden Knights, mens Johnny “Hockey” Gaudreau fra Calgary var bedst i konkurrencen om puckkontrol.

Til gengæld var Edmontons Connor McDavid ikke overraskende hurtigst i “rent skøjteløb”. 

Alex Pietrangelo  fra St. Louis var den skarpeste i “Passing Challenge”, hvor det gjaldt om at passe hurtigst og mest præcist, og igen i nat så det ud til, at NHL All Star-konkurrencen genererede både glade ansigter hos spillerne og tilskuerne i Tampa Bay.