NHL: Hattrick af ung back ikke nok for Sabres

Buffalo Sabres unge back, Rasmus Ristolainen stod for en bemærkelsesværdig præstation, da han i Sabres’ udekamp i mod Calgary Flames, lavede et hattrick på blot 14 minutter i løbet af tredje periode, og dermed bragte Sabres tilbage i kampen og gav holdet mulighed for point.

Desværre for Sabres, gav de et mål op, blot et minut efter Ristolainens udlingende 3-3 mål. Sabres blev fanget, igang med en udskiftning og det gav Johnny Gaudreau og Sean Monahan plads til at komme ind i zonen med fart og det blev udnyttet kynisk til at sikre sejren på 4-3.

Predators fik revanche

Nashville Predators fik i den grad revanche for nederlaget i tirsdags til Chicago Blackhawks, da det blev til en flot 5-1 sejr over mestrene. En solid første periode, hvor Predators bragte sig på 3-0 gjorde at de kunne kontrollere det meste af kampen.

Patrick Kane holdte gang i sin pointstime med en scoring i starten af tredje periode, som nu lyder på 24 kampe med point i træk. Scoringen hjalp dog ikke meget i nattens kamp, hvor Predators lukkede kampen endegyldigt med yderligere to mål til resultatet 5-1.

Philadelphia Flyers tog en overraskende sejr ude over St. Louis Blues med 4-2. Blues har de sidste 5 kampe haft svært ved at finde formen og har tabt 4 af de 5 seneste kampe.

Det var Flyers kaptajn Claude Giroux, der stod bag den flotte sejr, med et mål og to assists. Flyers fik også en solid kamp fra Michal Neuvirth i målet, som havde 35 redninger i løbet af kampen og præsterede en redningsprocent på 94,6%.

Nattens resultater:

Detroit Red Wings – Montreal Canadiens 3-2

Tampa Bay Lightning – Ottawa Senators 4-1

Florida Panthers – Washington Capitals 4-1

St. Louis Blues – Philadelphia Flyers 2-4

Nashville Predators – Chicago Blackhawks 5-1

Winnipeg Jets – Columbus Blue Jackets 6-4

Calgary Flames – Buffalo Sabres 4-3

Se Ristolainens hattrick her: