NHL: Hansen på speed?

Jannik Hansen og hans Vancouver Canucks er lige nu på besøg i Pittsburgh, hvor Penguins byder inden for i Consol Energy Center. Hvilken start kampen fik, set med danske briller!

Hansen koldstartede Canucks allerede efter 27 sekunder, da han fik et udspil fra zonen serveret lige på bladet, og brugte sin enorme speed, på at skøjte forbi 3 Penguins spillere, der dårligt nåede at kigge sig omkring, før Hansen havde skudt pucken i mål bag Marc-Andre Fleury.

Hansen var isens klart bedste i de første tyve minutter, og i slutningen af perioden, var det igen tid til at “Speedy-Hansen” skulle sendes afsted, denne gang i undertal, hvor Derek Dorsett og Hansen kom afsted i en to-mod-en, som Dorsett sendte på stolpen efter et fint flip-pas af Hansen. Hansen fulgte op på stolpe skuddet og sendte pucken i det halvtomme net og så var der to kolde fra Hansen i de første tyveminutter af kampen.

Hansen til 1-0:

Hansen til 2-0:

Kampen er stadig igang og vi følger op senere med resultatet.