NHL: Hansen matchvinder i danskeropgør

Jannik Hansen blev her til morgen dansk tid matchvinder og målscorer til 2-1 i det hypervigtige danskeropgør mellem Arizona Coyotes med Mikkel Bødker og så Hansens Vancouver. Dybt inde i anden periode scorede danskeren til 2-1 – et noget heldigt mål, men det tæller naturligvis – og dermed snuppede Canucks og Hansen begge point i Glendale, Arizona, hvor 12.255 tilskuere så på.

Se 2-1-målet via Canucks’ Twitter-konto her. Måske ikke en særlig god vinkel, men i hvert fald et billede på, at målet havde et “lucky bounce” eller to iblandet. Sådan ser det i hvert fald ud.  Det er formentlig heller ikke tilfældigt, at Coyotes’ Twitter-konto taler om “unlucky”. Se nedenfor.

Se også nedenfor, hvor tæt Arizona var på at udligne i tredje periode.

Jannik Hansen blev – udover målet – noteret for en istid på godt 14, mens Mikkel Bødker tog godt fire minutter mere for Arizona. Der var +1 til Hansen og -1 til kollega Bødker, og begge danskere kan forberede sig på en vild kamp om slutspilspladserne. Både Canucks og Coyotes er lige bagefter en tredje danskerklub, Anaheim Ducks.

Jannik Hansens 2-1-mål i en utydelig version:

Coyotes officielle Twitter-konto. Reaktionen:

Højdramatisk foran Ryan Millers mål i tredje periode: