NHL: Hansen idømt bøde for at filme

Jannik Hansen er i gang med at spille en af sine bedste og mest bemærkelsesværdige sæsoner overhovedet, og står for øjeblikket med 22 point i 38 kampe og en flot plus/minus-rate på +11. Nu har Jannik Hansen så også prøvet at få en bøde på 2.000 dollars for at filme – eller forseelsen diving/embellishment, som det hedder sig officielt fra NHL’s side.

Oversat via ordbog betyder embellishment på dansk “forskønnelse”, og sådan kan man vel også udtrykke en forseelse af den slags.

Jannik Hansen er tidligere i sæsonen blevet advaret for at overdrive sine fald, og nu fik nedenstående fald altså NHL til at udstikke en af de mildere straffe i form af en bøde på 2.000 dollars. Jannik Hansen overlever formentlig, men døm selv om han filmer her.