NHL: Grigorenko og Colorado blev enige

Mikhail Grigorenko og Colorado Avalanche har fået papir på hinanden for endnu en sæson. Det var sidste mulighed for den russiske forward og Colorado Avalanche, der havde fredag som deadline, inden parterne skulle have afgjort kontraktens pris i NHL’s voldgiftsret, arbitration.

22-årig Grigorenko, der kom til Colorado i forbindelse med handlen, der sendte Ryan O’Reilly til Buffalo, lavede i den forgangne sæson seks mål og 21 assists i 74 kampe for Avalanche.

Den russiske forward blev oprindeligt draftet af Buffalo Sabres i 2012-draftens anden runde.