NHL: Forfærdelig danskernat med store nederlag

Foto: Jan Korsgaard

Sikke en sur omgang for danskerne i NHL i nat. Det ene nederlag værre end det andet, og derfor nøjes vi med en hurtig tur forbi de fire rød-hvide, der var i aktion i nat i Nordamerika.

For nogle minutter siden kunne Winnipeg have sikret sig en plads i slutspillet om Stanley Cup, men sidste sæsons overmænd i slutspillet, Vegas Golden Knights, var også for stærke i nat. 

Holdet fra “Sin City” bankede Winnipeg med hele 5-0 – altså var Jets fuldstændig uden chance. 

Nikolaj Ehlers fik 14:45 minutter på isen og måtte notere -3 i plus/minus-statistikken. 

Montreal Canadiens vandt 4-0 over NY Islanders, og det resultat skød Oliver Bjorkstrand og Columbus Blue Jackets ned under slutspilsstregen. 

Blue Jackets gik nemlig ned med mand og mus og tabte 1-4 mod Edmonton. 

Nøjagtig som Ehlers var Oliver Bjorkstrand på banen ved modstandermål. Bjorkstrand noterede ellers et kvarter – det kostede -2 i plus/minus-statistikken. 

Frans Nielsen noterede en enkelt assist, men det var slet ikke nok for Detroit, der efter den nylige sejr over NY Rangers igen måtte kapitulere. Denne gang blev det 2-5 mod St. Louis Blues. 

Nielsen spillede 14:07 minutter og noterede sig for +1 i plus/minus-statistikken. 

Endelig var Mikkel Bødker og Ottawa på besøg i Calgary og det gik som ventet for Senators. Flames-mandskabet, der ser uhyre stærkt ud for øjeblikket og ligner et hold, der kan gå langt i slutspillet, vandt sikkert med 5-1.

Mikkel Bødker noterede sig for -1 i plus/minus-statistikken og 11:47 minutter på isen for Ottawa.