NHL: Flyers slog mestrene og kom over stregen

Philadelphia Flyers har været et af NHLs bedste hold efter nytår, hvor de har rykket sig fra at være mere end 10 points efter playoff-stregen til nu at være over den med kun 12-13 kampe tilbage at spille i NHLs grundspil. Over stregen kom de i nat, da de på udebane kunne notere sig en af de flottere sejre, da mestrene fra Chicago Blackhawks blev besejret i United Center med 3-2 i ordinær tid.

Flyers var i løbet af kampen, to gange bagud, men hver gang, fik de svaret igen. Marian Hossa med føringsmålet for hjemmeholdet, da han i undertal kom afsted i et breakaway, hvor han afsluttede i stedet for at drible på en yderst velspillende Michal Neuvirth i Flyers målet.

Den første udligning faldt kom i powerplay for Flyers, da Andrew MacDonald sendte et skud på mål, som Ryan White rettede af uden chance for store Scott Darling i Blackhawks målet. I anden periode var det igen hjemmeholdet der kom foran ved Jonathan Toews og udeholdet der måtte kæmpe for at komme tilbage i kampen. Den anden udligning faldt med kun lidt over et minut tilbage at spille i, i den midterste periode. Brayden Schenn scorede på et fantastisk oplæg fra Claude Giroux:

I tredje periode lykkedes det så endelig Flyers at komme foran, da Radko Gudas, skød ude fra blå linje, han skud var ikke verdens hårdeste, men den hårdføre backs skud ramte en Blackhawksspiller på vej ind mod mål, og reflekterede via isen over Darlings ene benskinne og i mål.

Flyers holdt stand trods massivt pres fra hjemmeholdet i de sidste fem minutter, hvor Neuvirth virkelig viste storspil, med flere stærke aktioner.

Andersen på bænken i Ducks nederlag

Frederik Andersen måtte se til fra bænken hjemme i Honda Center, da Anaheim Ducks mødte New York Rangers. John Gibson leverede en okay præstation, men det var ikke nok til at sikre en sejr. Det blev den tidligere Herlev-back Kevin Klein der blev kampens store spiller, da han scorede begge mål for gsæterne i deres 2-1 sejr.

Ducks var eller kommet foran ved Jamie McGinn i første periode, men Kevin Klein scorede et mål i hver af de to følgende perioder, som altså sikrede sejren for gæsterne.

Nikolaj Ehlers kæmper stadig med følgerne af sin hovedskade, han pådrog sig for næsten to uger siden, og i nat kunne han se sit Winnipeg Jets tabe med 4-1 på udebane til Calgary Flames. Flames vandt kampen på en rigtig solid start på kampen, da de førte med 3-0 efter første periode. Michael Frolik var iøjnefaldende for hjemmeholdet.

Jets pressede mere og mere på og i sær i tredje periode var de det bedre hold, uden at få konverteret nogle af deres mange chancer til mål og i stedet kunne Flames-kaptajn Mark Giordano lukke kampen til 4-1 i powerplay med 4 sekunder tilbage at spille i.

Lars Eller var tilbage på holdkortet for Montreal Canadiens da de på udebane mod Buffalo Sabres hentede en 3-2 sejr efter overtid. Det var lille Paul Byron der scorede det afgørende mål i overtids perioden. Eller fik godt med spilletid da han så isen i mere end 17 minutter, men det blev dog ikke til nogen point. Eller havde et enkelt skud på mål, vandt alle sine faceoffs og endte i 0 i plus/minus.

Nattens resultater:

Buffalo Sabres – Montreal Canadiens 2-3 (OT)

Chicago Blackhawks – Philadelphia Flyers 2-3

Edmonton Oilers – St. Louis Blues 6-4

Vancouver Canucks – Colorado Avalanche 1-3 (læs mere her)

Calgary Flames – Winnipeg Jets 4-1

Anaheim Ducks – New York Rangers 1-2

Du kan se højdepunkter fra nattens mest målrige kamp i mellem Oilers og Blus nedenfor: