NHL: FARVEL TIL EHLERS og Winnipeg Jets i første runde

Foto: Jan Korsgaard

“Painful as hell”. 

Thimm 320×360

Sådan beskrev Winnipeg-træner Paul Maurice netop for en times tid siden – skrivende stund – sine følelser efter det afgørende nederlag mod St. Louis Blues i første runde af Stanley Cup-slutspillet.

Nederlaget betyder, at Jets drypper ud af slutspillet efter en “op og ned”-sæson, der endte rigtig skidt for Nikolaj Ehlers og co.

Jaden Schwartz var den helt store spiller for St. Louis med et hattrick, der bragte hjemmeholdet på 3-0, og Winnipeg kom alt, alt for sent i gang. 

Dustin Byfuglien scorede i det 53. minut, mens vi skulle helt frem til det absolut sidste minut for at ramme Bryan Littles reducering – og dermed også det sidste mål for sæsonen for Winnipeg.

Et surt farvel tak efter sidste sæsons conference-finale, hvor Winnipeg blot var et par kampe fra Stanley Cup-finalen. 

Nikolaj Ehlers havde IKKE brækket anklen i nat og var på isen igen for Jets. Dog blot i 9:05 minutter, og dermed også en ærgerlig afslutning på sæsonen for danskeren, der ikke har fået den rolle, man havde forventet på Winnipeg-holdet. Forfra igen næste sæson. Måske venter VM, når skuffelsen er fordøjet.